Siden indførelsen af EU’s CO2-kvoteordning i 2005 er de samlede CO2-udledninger ifølge Europa-Kommissionen blevet reduceret med omkring 47 % inden for sektorerne, energi industri samt luft- og søfart.

Med ETS2 bliver CO2-kvoteordningen udvidet med brændstofoperatører og virksomheder inden for blandt andet byggeindustrien, vejtransport og øvrige relevante små industrier. Virksomheder omfattet af ETS2 får direkte besked fra Erhvervsstyrelsen i deres digitale postkasse.

ETS2 ansøgningsprocessen begynder medio august 2026

ETS2 omfattede virksomheder skal åbne en beholdningskonto for regulerede enheder i CO2-kvoteregistret. Ansøgningen om at åbne en konto er en proces, som indebærer en mængde dokumentation fra virksomhederne og sagsbehandling fra Erhvervsstyrelsen.

Virksomhederne, som har modtaget en udledningstilladelse fra Energistyrelsen, modtager medio august 2026 et nyt brev med vejledning om ansøgningsprocessen og de krav, der gælder.

 

Læs mere her