Landets bygherrer oplever i stigende grad, at det er svært at få igangsat de planlagte byggeprojekter, særligt inden for energiområdet, hvor der er udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen eller få de nødvendige myndighedsgodkendelser. Bygherrerne viser desuden et stigende fokus på transformation og renovering samt forbedringer af lærlingenes forhold på byggepladsen.

Trods mange politiske ønsker om at fremme den grønne omstilling og udvikle flere billige boliger oplever byggebranchen i stigende grad, at deres byggeprojekter går i stå. Byggeriet havde rekordstore ambitioner, da man gik ind i 2025, men kun halvdelen af alle store byggeprojekter er blevet igangsat.

Mange er udskudt til 2026, hvor der igen er rekordudsigter med planlagte projekter for 161,5 mia. kr. Særligt er det grønne energiprojekter, som går i stå, men også boligprojekter har svært ved at komme i gang.

Projekterne bremses blandt andet af finansieringsudfordringer, borgermodstand og myndighedsbehandlinger. Omvendt er der et stigende fokus på transformation af eksisterende byggeri samt på lærlinge i branchen. Sådan lyder nogle af konklusionerne i Bygherrebarometeret, som Bygherreforeningen og Byggefakta – Powered by Hubexo udgiver i dag. Barometeret tager temperaturen for byggeprojekter med en samlet projektsum på over 40 mio. kr.

Optimistisk indgang til 2025

Byggeriet så ud til for alvor at have fået vind i sejlene, da man gik ind i 2025. Inden året gik i gang, var der spået store byggeprojekter med en byggesum på 151 mia. kr. Nu, hvor året næsten er omme, er der blot realiseret 79 mia. kr. Blot 567 ud af 1.034 projekter er kommet i gang som planlagt, hvilket svarer til kun 52%.

"Den rekordlave realiseringsgrad i 2025 skyldes, at ca. to ud af tre store projekter inden for energi og infrastruktur udskydes eller annulleres. De fleste solcelleanlæg og fjernvarmeprojekter er i år blevet udskudt eller annulleret," fortæller senioranalytiker Rasmus Schulian fra Byggefakta, som står bag Bygherrebarometeret sammen med Bygherreforeningen.

Han forklarer, at man kommer fra et ekstremt højt niveau i 2024, hvor den grønne omstilling af energisektoren var i fuld gang og medførte tocifrede vækstrater. Nu bliver mange projekter udskudt og aflyst. Nogle projekter er endda skudt til 2026, hvor der igen er rekordhøje ambitioner med projekter inden for energi og infrastruktur, der runder hele 53 mia. kr. Det er 10 pct. mere end sidste år.

Det er dog ikke kun energiprojekter, der har det svært. Også mange boligprojekter kommer ikke i gang som planlagt.

"Der har siden 2022 været en stor pipeline af boligbyggerier, men en stor andel er blevet udskudt, så vi har skubbet en stor pulje af boliger foran os. I 2026 er der store boligbyggerier for 56,5 mia. kr. i pipelinen. Det er 9% mindre end i pipelinen for 2025. Til gengæld er der positive tendenser for realiseringen af projekterne. I 2023 blev kun 42% af de store boligbyggerier igangsat som planlagt. Det forventes at stige til 53% i 2025. Der er dog stadig et stykke op til perioden før 2020, hvor 77% af byggerierne blev igangsat som planlagt," udtaler Rasmus Schulian.

Modstand mod byggeri vokser

Jesper Malm, politisk chef i Bygherreforeningen hæfter sig ved en længerevarende tendens som peger på, at det i stigende grad at komme i gang med de planlagte byggeprojekter

”Det er svært at få enderne til at mødes for landets professionelle bygherrer. De møder bl.a. modstand, når projekterne skal gennemføres, særligt inden for energisektoren, men også for udviklere af boliger. Der er store planer, men byggeprojekterne bremses af en lang række faktorer, og det er en tendens, vi har set over en årrække. Konkret betyder det, at vi går i stå med nogle af de forandringer, vi ønsker i vores samfund, herunder at sikre en grøn omstilling og skabe flere boliger i de store byer," lyder en af konklusionerne fra Jesper Malm.

Vækst øst for Storebælt

Forudsigelserne for det kommende år er i Bygherrebarometeret også fordelt på landets regioner. Og ligesom i de foregående forudsigelser for byggeriet sker væksten øst for Storebælt.

Der er planer om at igangsætte projekter i 2026 for 71,3 mia. kr. i Hovedstaden og 31,5 milliarder på Sjælland. Det udgør 64 pct. af alle investeringer. Dette skyldes blandt andet at Københavnsområdet rummer 6 ud af de 10 største byggeprojekter næste år. Region Sjælland præges af aktiviteterne på Femern samt et stort nyt fængsel i Slagelse.

Midtjylland falder

Byggeriet omkring Aarhus og resten af Midtjylland er fortsat på et lavt niveau. Næste år er der byggeplaner for 23 mia. kr., hvilket er på niveau med 2024-2025, men langt under 2022 og 2023, hvor pipelinen rundede 30 mia. kr.

I de sidstnævnte år blev der bygget flere boliger end efterspørgslen kunne bære, og siden har der været en vis forsigtighed i Aarhus. Dominerende projekter i Midtjylland inkluderer et CO2-fangstanlæg i Aarhus til ca. 3 mia. kr. samt bolig- og erhvervsbyggeriet Prismet i Aarhus til ca. 1 mia. kr.

Syddanmark stiger

I Region Syddanmark er der planlagt projekter for 24,4 mia. kr., hvilket er en lille stigning på 5 pct. Regionen er domineret af et enkelt stort projekt, et datacenter i Varde, til estimeret 5 mia. kr., svarende til ca. 20 pct. af den samlede pipeline. Omvendt falder aktivitetsniveauet i Region Nordjylland med 3 pct. til 11,4 mia. kr. Her udgør energi og infrastruktur hele 45 pct. af pipelinen for 2026 – særligt domineret af biogas- og solcelleanlæg. I Nordjylland er der planlagt en del forsvarsbyggeri.

Bæredygtighed fylder mere

Jesper Malm, chef for politik og kommunikation i Bygherreforeningen, fortæller, at byggebranchen over en årrække har været meget optaget af bæredygtighed. Det udmønter sig konkret i en øget prioritering af mulighederne for at renovere og transformere eksisterende byggeri frem for at bygge nyt.

”Landets bygherrer forventer, at særligt renovering og transformationsprojekter vil fylde mere det kommende år. 65 pct. forventer en stigning på dette område. Det er en stigning på 7 procentpoint siden undersøgelsen i foråret og hele 20 procentpoint siden 2023,” udtaler Jesper Malm.

Dette understøttes også af, at netop renovering og transformation er en top tre-prioritering, når det handler om, hvordan man arbejder med miljømæssig bæredygtighed blandt landets bygherrer. Desuden er genbrug/genanvendelse af materialer blevet en ny top seks-indsats, hvilket blot understreger et nyt fokus på, hvordan man giver eksisterende byggeri og ressourcer nyt liv.

Fokus på lærlinge

En anden væsentlig detalje er, at bygherrerne i Danmark har fået en helt ny bevidsthed om lærlingenes forhold på landets byggepladser. Det er et område, hvor der har været meget fokus som følge af en række tv-udsendelser på DR's kanaler.

”Vi kan se, at bygherrerne i langt højere grad end tidligere prioriterer krav i udbud om lærlinge eller praktikanter. Dette område er en regulær højdespringer, når det handler om social bæredygtighed. Scoren går fra en fremgangsrig score på 3,3 i foråret til hele 4,1 i denne måling. Området er det mest prioriterede blandt landets bygherrer, og det kan hænge sammen med et stigende fokus på lærlinge, bl.a. i en række udsendelser fra DR, samt en øget bevidsthed om, at branchen skal gøre mere for at tiltrække og fastholde arbejdskraft i fremtiden,” slutter Jesper Malm.

Hent og læs Bygherrebarometeret for 2026 på www.byggherreforeningen.dk