EU-ministre med ansvar for konkurrenceevne, indre marked og
industri skal diskutere, hvordan EU kan sikre konkurrenceevne i fremtiden. På
programmet er også en ny, stor kvantesatsning og fælles pressemøde med
formanden for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño.
En verdensorden i opbrud, teknologiske kvantespring og nye
handelsbarrierer. Bagtæppet for det uformelle ministermøde d. 17.-18. juli er
alvorligt og kalder på handling.
Erhvervsminister Morten Bødskov tager imod sine europæiske
kollegaer med ansvar for konkurrenceevne, indre marked og industri i Forum i
København.
På programmet er bl.a. præsentationen af en ny og
banebrydende kvantesatsning.
Derudover vil formand for Den Europæiske Investeringsbank,
Nadia Calviño, deltage i et fælles doorstep med erhvervsminister Morten
Bødskov. Her stiller de skarpt på behovet for finansiering i EU, så europæiske
virksomheder kan stå stærkt i fremtiden.
På selve ministermødet skal ministrene drøfte emner, som er
afgørende for Europas fremtid. Bl.a. styrkelse af EU’s konkurrenceevne,
udvikling af Europas industrielle base og vigtigheden af kritiske teknologier.
Hele arrangementet afsluttes med et fælles pressemøde med
EU-Kommissionens ledende næstformand for velstand og industriel strategi,
Stéphane Séjourné og erhvervsminister Morten Bødskov, hvor der samles op på det
uformelle ministermøde.
Der vil være mulighed for interviews med erhvervsminister
Morten Bødskov. Pressen inviteres til at deltage i udvalgte programpunkter. Det
gælder bl.a.
Torsdag den 17. juli på Planetarium
11.00 - 12.00: Pressekonference om stor
kvantesatsning med erhvervsminister Morten Bødskov, Danmarks Eksport- og
Investeringsfond (EIFO), Novo Nordisk Fonden og Microsoft
Fredag den 18. juli i Forum
07.35 - 07.45: Doorstep med erhvervsminister Morten
Bødskov og Nadia Calviño, præsident for den Europæiske Investeringsbank
07.55 - 08.55: Ankomst, doorstep og håndtryk
09.00 - 09.30: Tour de table og velkomsttale
11.00 - 11.15: Gruppefoto af ministre
16.15 - 16.45: Pressekonference med erhvervsminister
Morten Bødskov og EU-Kommissionens ledende næstformand for velstand og
industriel strategi, Stéphane Séjourné
Akkreditering skal ske senest den 16. juli via eu2025.dk
eller ved at skrive til media.accreditation@eu2025.dk . Pressefaciliteter vil
være til rådighed under hele mødet.
Dato: 17.-18. juli 2025.
Adresse: Forum København, Julius Thomsens Pl. 1, 1925
Frederiksberg.